Vinterroning er roning i vinterhalvåret fra 1. oktober til og med 30. april.

1. oktober 2024 10:38 , af Erling Dideriksen

Husk at vi er overgået til vinterroningsregler her pr. 1/10.

Dvs. ALTID redningsvest på og ro kystnært!

 

Ufravigelige krav:
I perioden 1. oktober til og med 30. april bæres altid en CE-mærket (typegodkendt) svømme- eller
redningsvest (DKF sikkerhedsbestemmelse §4)
I perioden 1. oktober til og med 30. april skal der roes så tæt på land, at man kan bunde ved livet,
eller så tæt på lave broer, bolværk eller lign. (ved hvilke du kan entre kajakken), at du kun behøver
svømme få meter.


Anbefalinger:
Ro helst sammen med andre.
Medbring gerne mobiltelefon og tørt skiftetøj.
Tænk over ikke at ro langt væk hjemmefra.
Ved østenvind: Overvej refleksbølgerne ved bolværk. Kør evt. over til åen i stedet for.
Brug hellere åen en gang for meget, end en gang for lidt. I vinterhalvåret blæser det hurtigere op til
dårligt vejr.
Overvej at benytte våddragt, da en sådan er en ekstra sikkerhed.
Aftal med dine rokammerater hvorledes I vil udføre makkerhjælp hvis uheldet er ude.
Sørg for at din redningsvest og øvrigt udstyr er i god stand.
Er du i tvivl om din balanceevne og erfaring i valgte kajak, så gå en type ned: Kapbåd ->
Overgangsbåd (Tracer) -> Motionskajak (Fenja, spica etc.) - > turbåd (Coastline, Zenith, Tiki etc.).
Version 01. Oprettet maj 2015. Redigeret november 2016. Side 2
Tjek vejrudsigten forud for turen.
Ro ikke ved kyststrækninger med is imellem dig selv og kysten.
Ro ikke i is.
Roning i mørke kan være mere risikofyldt og besværliggøre eftersøgningsarbejde.
Er du i det hele taget i tvivl om forholdene, så bliv på land.