Udtalelser fra KIDs kajak:

15. juni 2025 21:47 , af Erling Dideriksen

Det var sjovt at vi var hurtigt i gang, og at vi fik lov til at prøve mange ting selv først. Vi nåede at blive rigtig gode til det på få timer. Man lærte at ro mens vi var i gang. 

Det var sjovt men lidt koldt at falde i vandet. Instruktørerne var søde og tæt på deres gruppe. De var meget venlige og ikke så “skole-agtige”. 

Hvis vi skulle anbefale det til andre ville vi fortælle at der var nogle søde instruktører og at der var en god stemning. De var gode til at vise små sjove øvelser vi også kunne grine af.

(Nor og Marcus - Elever 6. årgang Kirkebakkeskolen)

 

Kajakklubben arrangerede en meget gennemført og veltilrettelagt dag for vores elever på 6.årgang på Kirkebakkeskolen. Vi følte også meget velkomne og fornemmede hurtigt den gode stemning og fællesskab der er i klubben.

Der var mange gode grin og oplevelser på vandet nær kajakklubben. Alle eleverne kunne være med på deres eget niveau og stort set alle blev hurtigt fortrolige med at ro kajak - takket være de meget kompetente instruktører. 

(Kristian Thrane Knudsen - Lærer på Kirkebakkeskolen)