|
Bliv medlem
Sådan bliver du medlem
Ønsker du at blive medlem i Vejle Kajakklub, og har du ikke har roet kajak i en klub før, så skal du først
deltage i et begynderkursus. Vores voksen begynderkursus afholdes normalt i de første 2 uger af maj måned.
Vi forventer, at du kan svømme, har gåpåmod, og at du har tid til at komme på (tilnærmelsesvis) alle
kursusdagene.
Børne-ungdom 10-17år starter normalt træningen i maj måned, kontakt ungdomsafdelingen Ruth Keldsmark ruth.keld.kjeldsmark@mail.tele.dk for yderliger information.
For at komme på voksenkursus skal du maile dit navn, adresse, telefonnummer mv. til: kursus@vejlekajakklub.dk
Alle interesserede bliver noteret i den rækkefølge de bliver tilmeldt.
Der skal dog gøres opmærksom på, at vi næsten hvert
år har flere personer på venteliste, og at det derfor er en god idé med hurtig tilmeldelse. Vi optager max.
30 personer på kurset hvert år.
Ønsker du at blive skrevet op til kurset 2011, kan dette først ske fra den
1/2 2011 klokken 18.00.
Vi gør desuden opmærksom på, at ventelisten IKKE bliver overført til
efterfølgende år.
Kurset
Selve kurset starter i svømmehallen om søndagen med aflæggelse af svømmeprøve (600m).
Herefter vil vi øve basal teknik og balance i kajakken samt træne til entringsprøven
(hvordan man kommer op i kajakken igen efter en kæntring).
Kurset forløber herefter med en rotur samt noget teori ca. hver anden dag. Turene
vil blive længere og længere som dagene går. I den sidste weekend af kurset arrangeres
en langtur til Børnenes Vel ved Hvidbjerg, hvor der bliver roet i kajak, lavet sociale
arrangementer og meget andet sjovt. Alt i alt vil der i løbet af de 14 dage blive roet
ca. 100 km incl. weekendturen.
For at man kan blive frigivet (dvs., at man må ro alene, og at man kan få sin egen nøgle (depositum 150 kr.)
til klubben) vil der de efterfølgende 2 mandage være mulighed for af bestå entringsprøven
med overværelse af 2 bestyrelsesmedlemmer.
Bestået entringsprøve, min. 120 km roning, samt fornuftig adfærd på vandet er
krav for at blive frigivet.
Selve kurset koster 2.500,00 kr. og dækker kursus, kontingent & bådleje for resten af sæsonen, samt lidt brød og pålæg hver aften efter
roning. Weekendenturen til Børnenes Vel, Hvidbjerg koster dog 150 kr. ekstra, som
selvfølgelig kun betales, såfremt man ønsker at deltage på denne tur.
En tidligere kursist fortæller
Man har jo set det hver eneste sommer. År efter år. I 27 graders varme glider den ene
kajak efter den anden gennem Vejle Fjords let-grønne vand. De bare maver, de flyvende saltsprøjt
og de solbrændte smil. Misundelse er en grim ting, men for dææææælen da, hvor har jeg taget mig
selv i mange gange at have været misundelig. Men der var jo kun én ting at gøre ved det, så i maj
måned ringede jeg til Vejle Kajakklub. Dér fik jeg pænt at vide, at kurset VAR i gang, så jeg måtte
desværre vente til næste år. Det var klart lidt trist, men jeg meddelte, at jeg så vil ringe året
efter. Den venlige gut fra kajakklubben sagde, at det bedste nok ville være at blive skrevet op NU;
han forklarede, at hver eneste år måtte de sige nej til utallige potentielle medlemmer, fordi de
simpelthen ikke havde plads. Der var (og er) en begrænsning på ca. 30 kursister pr. år dels fordi
der ellers ikke er materiel nok og dels fordi de vil sikre, at hvert enkelt nye medlem får nok 'pleje
og omsorg'. Jeg blev skrevet op, og har ikke fortrudt det siden.
Et par måneder inden kursusstart fik jeg brev fra kajakklubben, der orienterede om et infomøde m.m.
Tiden gik og jeg mødte op til mødet. Der blev brugt en del tid på at fortælle om klubben, hvad et
medlemskab indebærer og om kurset, og slutteligt blev de 30 nye kursisters navne læst op. Med et
stort smil erfarede jeg, at det havde været en god ide at blive skrevet op i god tid; jeg var nemlig
blandt de 30 :)
Den første dag i kurset var en søndag i svømmehallen. Det så lidt akavet ud, at der lå fire
kajakker, som hver var lidt over fem meter lange, men et eller andet sted var det lidt mere
betryggende for sådan en nybegynder som jeg, at skulle sidde i dette lettere smalle fartøj i en
lukket hal med livreddere, end ude på det forårskolde hav.
Vi startede med at svømme de 600m, som var - og er - et krav, for at kunne blive frigivet
og dermed ro alene. Umiddelbart virker 600m ikke af så meget, og det er det jo heller ikke,
men når man bagefter skal forsøge at kæmpe sig op i en kajak gang på gang, så er det lidt hårdt.
Vi brugte en time på at sætte os i kajakken fra kanten, ro lidt ud og derefter tippe den, for
derefter at forsøge at kravle op i den igen. Jeg var ikke lige den bedste til det, så efter 3
forsøg på at komme op i den, var den næsten fyldt med vand. Dog har kajakker en smart feature;
de har - som regel - flamingo stykker liggende i agter og stævn, som sikrer, at den ikke synker
ligegyldigt hvor meget vand der er i. RET betryggende.
Dagen efter skulle vi stakkels kursister ud i virkeligheden. Vi fik hver vores kajak - med
hver sine egenskaber (!) - og fik så lov til at ro på en strækning over 750m, hvor vi havde
kyndige folk til at ro ved siden af og hjælpe. Jeg husker stadig, at jeg sad og rystede i
min Zenith (en model, som er ret stabil) og tog tag med pagajen, som skubbede mig 3-4 cm
frem ad gangen. Samtidig sad en kursus-boss på min ene side i sin kajak og gav mig gode råd.
Indvendigt bandede jeg ham langt væk, for når han snakkede og spurgte, så skulle jeg jo - af
høflighed - svare, og så mistede jeg koncentrationen. Jeg fik roet frem og tilbage 4 gange
den aften - altså i alt 3 km, hvoraf de 1.5km var i en to'er kajak, som bestemt ikke virkede
mere stabil end min tidligere prøvede.
Der gik - heldigvis - kun et par dage, så skulle vi af sted igen. Denne gang skulle vi en mindre
tur ud på fjorden. Bosserne havde lovet at holde øje med, om vi kunne håndtere vores tildelte kajakker,
og da jeg fik min Zenith igen, så jeg det som værende et tegn på, at de troede jeg nok skulle klare mig.
Det kunne jeg skam også, men det gik bare ikke liiiiiiiiige så stærkt som de andre. Jeg røg lidt bagud
(læs: MEGET), men straks fik jeg følgeskab af en turboss (mit navn for de fætre, som styrer
herlighederne), som roligt ventede på mig. Problemet var såre og simpelt. Jeg var nervøs for
at ro, og derfor sad jeg og spændte meget i kroppen. Dette betød, at kajakken var MEGET ustabil,
og så kan det ikke lade sig gøre at lægge kræfter i. Det er jo egentlig underligt, for det værste
der kan ske er, at man falder i vandet, og hvem har nogensinde taget skade af vand?
Vi kom frem til vores destination, og der blev en opmærksom boss enig med de andre om, at jeg
skulle prøve en Tiki på vejen hjem. Nogle gjorde lidt grin med det og kaldte Tiki'en en balje,
men jeg var ligeglad. Jeg fik tildelt en ny kajak, som var langt mere stabil end den tidligere.
Godt nok skulle jeg bruge en del flere kræfter på at komme frem, men når den nu var så stabil,
så kunne jeg faktisk sætte alle mine kræfter i.
På mange af de efterfølgende ture blev jeg smidt i Tiki'en, og jeg var sikker på, at jeg skulle
giftes med den lige indtil.. vi skulle på vores afsluttende weekend, som var den sidste weekend
i de to uger, som kurset varer. Vi skulle ro 17km ud til Hvidbjerg, hvor Børnenes Vel lå. Det var
vores længste distance nogensinde, og minsandten om ikke de smed mig ned i en Zenith igen. Jeg var
lidt småmuggen, for de vidste da udmærket godt, at jeg var herrenervøs i den båd, men jeg sagde
ingenting.
Dagen kom, hvor vi skulle af sted, og solen strålede fra en himmel, som ikke bød på den vilde
blæst. Perfekt rovejr. Jeg er ganske sikker på, at det så flot ud inde fra vejen af, når ca.
40 roere kom roende over en sol-reflekterende fjord. Vi nød det i hvert fald. Efter 3-4 km begyndte
jeg at blive mere og mere sikker i Zenithen. Jeg kunne stadig ikke følge med ret mange af de andre,
men nu havde jeg i det mindste overskud til at sidde og snakke lidt med andre kursister, som også
var faldet lidt bagud. Et par stykker røg i vandet på vejen derud, men ret hurtigt var der turbosser
over dem med en hjælpende hånd. Rart at vide for en lettere usikker person i det våde element.
17km senere stod jeg på en solbeskinnet Hvidbjerg strand; glad, lidt lettet og meget træt. Præcis
hvordan resten af dagen forløb kan jeg ikke huske, men det endte med en god gang aftensmad, hvor
grillen var indblandet; der var vist også lidt øl med i det.. tror jeg nok.
Dagen efter var der morgen-roning for de friske. Op klokken 06.00 og af sted på en 10km tur.
Jeg var - heldigvis - med, som en af de få kursister blandt de 8 morgenfriske, og jeg fortrød
det ikke. Mange heldige personer har set Trelde Næs ved solopgang; det er smukt. Men kun få har
siddet i en kajak ud for skrænterne ved Trelde Næs alt i mens solen kaster sit gul-orange skær
ned over vandspejlet. Ubeskriveligt, det er mit eneste ord.
Om formiddagen tog vi ud på en fælles rotur i de smukke omgivelser; efter denne tur havde vi
en 'pause', hvor jeg var med til - sammen med et par andre kursister og nogle ungdomsroere -
at lege rundt i kajakken ved stranden. De små ungdomsroere var fascinerende; de kunne stå op
i en kajak og ro; selvfølgelig skulle et par af os kursister også prøve det, dog uden samme
held - men igen så fik vi noget balance og blev mere fortrolig med kajakken.
Resten af dagen gik med fællesaktiviteter med mange sjove og udfordrende konkurrencer; f.eks.
blev der lavet kajak-stafet med indbyggede forhindringer; forhindringerne bestod af ledere,
der stod i vandet og kun ventede på at vælte os ud. En ting var selvfølgelig at det var sjovt,
men en langt bedre del var, at al denne leg i kajak var med til at gøre os mere sikre.
Lørdag aften ramlede sammen med det internationale Melodi Grand Prix, men det så vi slet ikke.
Vi havde, forud for turen, fået til opgave at optræde med vores eget Melodi Grand Prix i små
grupper, og skulle så underholde som et tildelt land. Mit hold var Island, så vi havde medbragt
store sweaters, huer og nogle lækre blå,røde,hvide skørter. Yndigt. Der blev gået til den med
udklædte kursister, som leverede en formidabel indsats. Resten af aftenen blev der festet med
godt engagement fra samtlige deltagere. Endvidere var vi nogle stykker, der fandt på at holde
ølstafet med mooncars - du ved, de metal-pedal-trukne biler, som altid er på fritidshjem - og
om vores kørekort burde have været inddraget, ved jeg intet om, men det var dælme sjovt!
Søndagen bestod nok mest af hovedpiner, træthed, oprydning og blev så afsluttet med 17 km hjem.
Men trods alle de ting, var humøret alligevel højt. Jeg er ganske sikker på, at samtlige deltagere
havde fået RET meget positivt ud af denne weekend tur. Først og fremmest var der blevet roet en del
kilometre, men sidegevinster såsom kendskab til medkursister samt 'gamle' medlemmer fra klubben,
en masse motion og en del sol var de prægende elementer fra weekendens herligheder.
Summa summarum af kurset, så har det været utroligt positivt. Ledere, medkursister og omgivelserne
har været perfekte, og kurset har så efterladt en til selv at afgøre, hvad man vil med sporten. Her
er plads til hygge-roning med engangsgrill og rødvin med i kajakken, og til entusiasterne, som hvert
år deltager i 120km Tour de Gudenaa, samt andre stævner. Valget er dit.
Det har været meget vigtigt at være engageret i kurset; at møde op til så mange fællesroninger
i løbet af de 2 uger som overhovedet muligt, og - næsten - endnu mere vigtigt har det været at
være med på den afsluttende weekend på Børnenes Vel, hvor man VIRKELIG kan mærke, at man får
noget fortrolighed - med kajakken og medlemmerne!
Tak for en superoplevelse til arrangører og medkursister.
|
|
|
Spændende foredrag med kajakroeren ..
(2/9 - 2010)
Tak til hjælperne ved Dragebådsstæv..
(30/8 - 2010)
Hjælper til TRIM TDG..
(25/8 - 2010)
Der er 3 roere på vandet.
Der er roet 61734 km. af 291 roere i denne sæson.
Klubliste TDG..
(31/8 - 2010)
Starttider TDG..
(31/8 - 2010)
Overnatning TDG..
(31/8 - 2010)
|
)
Hilsen Jette..