Handelsbetingelser

FORBEHOLD OG PRISER
Vi forbeholder os retten til at ændre priser uden varsel. Alle priser på disse sider er opgivet eksklusiv moms, da foreningen er momsfritaget. Vi tager forbehold for tryk-/tastefejl.

ABONNEMENTSVILKÅR
Du kan betale for medlemskabet af Vejle Kajakklub via bank indbetaling eller med Dankort, du kan tilmelde dig automatisk betaling via Dankort.

Hvis du har tilmeldt dig automatisk Dankort betaling godkender du via din første betaling, at Vejle Kajakklub fremover må trække pengene på din konto via dit betalingskort, indtil du enten ændrer dit medlemskab eller melder dig ud af Vejle Kajakklub.

Beløbet du skal betale for medlemskabet af Vejle Kajakklub trækkes automatisk via dit betalingskort.

Du vil senest 14 dage inden hver betaling modtage en email/sms, som fortæller dig hvor meget, du skal betale. Du vil få mulighed for at stoppe betalingen, hvis du ikke ønsker at forlænge dit kontingent.

Vejle Kajakklub benytter Dibs, som er godkendt af Nets til betalingsløsning.

Ved automatisk trækning på betalingskort gemmes dine kortinformationer ikke hos Vejle Kajakklub, men hos Dibs.
Kvittering for betaling sendes pr mail, når du tilmelder dig accepterer du vores vilkår og du stopper dit abonnement ved at kontakte klubben.
Inden betalingskortets udløbsdato eller ved ændringer i kortdata fremsender Vejle Kajakklub påmindelse pr. mail herom, og du må herefter foretage en tilmelding med et nyt betalingskort. Når du har modtaget det nye Dankort, skal du logge ind på www.vejlekajakklub.dk , klik på "Betalingskort" og rette dine kortdata.

Ved spærring af dit betalingskort er du selv ansvarlig for at foretage en ny tilmelding med et nyt betalingskort. Dette gøres ligeledes på Vejle Kajakklub, og som beskrevet ovenfor.

KVITTERING
Medlemmet modtager en kvittering ved træk fra betalingskort via e-mail.

FORTRYDELSESRET
Der er ikke fortrydelsesret. Og der refunderes ikke penge efter tilmelding. Dog kan der i tilfælde af længerevarende sygdom gøres undtagelser i form af godskrevet kontingent til næste sæson.

REKLAMATIONSRET
Da der ikke er tale om fysiske produkter med ydelser, er du ikke omfattet af en reklamationsret. Du kan dog klage til bestyrelsen, hvis der er omstændigheder, du er uenig i. Alle klager vil blive behandlet i bestyrelsen, hvorefter du vil få en tilbagemelding.

MEDLEMMETS ANSVAR
Vejle Kajakklub forbeholder sig ret til at spærre medlemmets adgang til siden ved manglende betaling, og hvis der sker mislighold af klubbens ejendom eller forenings-systemet. Der vil ikke blive udbetalt kompensation til medlemmet ved eventuel spærring.